Code: Select all
\documentclass[danish]{article}
\usepackage[T1]{fontenc}
\usepackage[latin1]{inputenc}
\usepackage{geometry}
\usepackage{babel}
\usepackage{ae}
\usepackage{amsfonts}
\usepackage{fancyhdr}
\usepackage{lastpage}
\usepackage[pdftex]{graphicx}
\geometry{verbose,letterpaper,bmargin=2cm,tmargin=2cm}
\pagestyle{fancy}
\title{Fysisk Kemi Rapport 1 }
\author{Emil }
\fancyhead[LE,RO]{side \thepage $\ $/ \pageref{LastPage}--\LaTeX}
\chead{}
\lhead{Emil }
\begin{document}
\begin{center}
\textsc{\huge{Rapport 1}}
\end{center}
\textbf{Spørgsmål 1.}
\\
\\
\textit{Afbild den osmotisk koefficient for $NaCl$, $Na_2SO_4$ og $propan-1-ol$ mod molaliteten. Sammenlign og kommenter de målte og beregnede osmolaliteter for $NaCl (aq)$ for $Na_2SO_4 (aq)$ for $CHCl_2COOH (aq)$ sam for $propan-1-ol (aq)$. Vurder herunder antagelsen om ideale opløsninger. Diskuter specielt årsagen til den observerede forskel mellem $NaCl$ og $Na_2SO_4$ opløsningerne.}
\\
\\
\textbf{Spørgsmål 2.}
\\
\\
\textit{Beregn ved hjælp af den fundne frysepunktssænkning for 0,1 $m$ 1-propanol opløsningen den molære smelteenthalpi og smelteentropi for vand. Kommenter fortegne for $ \Delta H$ og $ \Delta S$.}
\\
\\
Finder $ \Delta H_{H_2O}$ via formlen:
\[
\Delta H_{H_2O}=\frac{R\cdot T^{2}_{s}}{\Delta T_s}\cdot x_B
\]
Sætter så ind for for $0,1 m$ 1-propanol.
\[
\Delta H_{H_2O}=\frac{0,08314 L\cdot bar\cdot K^{-1}\cdot mol^{-1} \cdot (273K)^{2}}{0,1821 K}\cdot \frac{0,1m}{\frac{1000}{18,02g/mol}}=61,32kJ/mol
\]
Altså bliver der udviklet $61,32 kJ$ per mol, dvs. det er en exoterm process.
\\
\\
Finder så $ \Delta S$, via:
\[
\Delta S_{fus}=\frac{\Delta H_{fus}}{T_f}
\]
Sætter så ind.
\[
\Delta S_{fus}=\frac{61,32kJ/mol}{273K}=0,2246
\]
Og $ \Delta S_{fus}$ er selvfølgeligt positiv, da uorden stiger ved smeltning.
\\
\\
\textbf{Spørgsmål 3.}
\\
\\
\textit{Beregn dissociationsgraden $ \alpha$ for dichloreddikesyre i en $0,1m$ opløsning ud fra den fundne partikelmolalitet, og derpåsyrekonstanten.}
\\
\\
Da vi der gælder følgende:
\[
HA \rightleftharpoons H^+ + A^-
\]
\[
(1-\alpha)m \ \alpha m \ \alpha m
\]
Og da parikelmolaliten er hvor mange molekyler vi har i vores opløsning kan vi opskrive følgende ligning:
\[
\xi=(1-\alpha)m+2\alpha m
\]
Vi indsætter så og løser denne ligning.
\[
0,159m=(1-\alpha)0,1m+2\alpha\cdot 0,1 m \Leftrightarrow 0,59=\alpha
\]
Altså er $59\%$ af dichloreddiksyren dissicioeret.
\\
\\
Vi kan så find syrkonstanten via:
\[
K_a=\frac{c\alpha^{2}}{(1-\alpha)}
\]
Sætter ind.
\[
K_a=\frac{0,1M\cdot0,59}{(1-0,59)}=0,1439
\]
Det giver en $pK_a=0,841$.
%Graf:
%
%\begin{figure}[htp]
%\centering
%\includegraphics{graf1}
%\caption{Grafen for arealet plottet mod tiden, ved pH 11}
%\label{fig:graf1}
\\
\\
\textbf{Spørgsmål 4.}
\\
\\
\textit{Hvilke af de udleverede opløsninger er isotoniske i forhold til blodplasma?}
\\
\\
Da en $0,9\% w/w NaCl$ svarer til en $0,154 m$ opløsning, må det være den $0,1 m NaCl$ opløsning.
\\
\\
\textbf{Spørgsmål 5.}
\\
\\
\textit{Beregn ud fra \textbf{eksperimentelt} bestemte data kogepunktsforhøjelsen, damptrykssænkningen og det osmotiske tryk af en $0,1 m NaCl$ opløsning. Damptrykssænkningen og det osmotiske tryk beregnes ved $25^{\circ}C$. Vanddamptrykket over rent vand ved $25^{\circ}C$ sættes til $23,76 mmHg$.}
\\
\\
Beregner først damptrykssænkningen, via formlen:
\[
P_1=(1-x_2)\cdot P_1^*
\]
Sætter ind.
\[
P_1=\left(1-\frac{0,1 m}{\frac{1000}{18,02g/mol}}\right) \cdot 23,76 mmHg=23,72 mmHg
\]
Beregner kogepunktsforhøjelsen, via formlen:
\[
\Delta T=\frac{RT^2\frac{x_2}{m_2}}{61,32 kJ/mol}\cdot m_2
\]
Sætter ind.
\[
\Delta T=\frac{0,008314\frac{kJ}{K\cdot mol}\cdot(373K)^2\cdot \frac{18,02}{1000}}{61,32 kJ/mol}\cdot 0,1 m=0,0340K
\]
Beregner tilsidst det osmotiske tryk, via:
\[
\pi=MRT
\]
Sætter ind.
\[
\pi=0,1M\cdot 0,008314\frac{bar\cdot L}{K\cdot mol}\cdot 298K=0,247757bar
\]
\end{document}
Code: Select all
! Emergency Stop.
<to be read again>
\endgroup \set@typeset@protect
l.114 \[
